Der kommer et bræt, hvor det holder op med at virke. Fem forsøg, samme resultat, og følelsen af at spillet har besluttet sig imod dig. Det er værd at vide, at der i praksis kun findes tre grunde — og at de tre kan skilles ad på under et minut.
Grund 1: budgettet er for lille til målet
Det enkleste tilfælde. Målet kræver flere handlinger, end tælleren giver plads til, uanset hvor godt du spiller. Sådan ser det ud, når du taber med ti eller flere enheder tilbage på måleren gang på gang, og tallet er nogenlunde det samme hver gang.
Det er også det sjældneste tilfælde. Brætter, der er umulige på papiret, findes, men de fleste brætter, der føles umulige, er det ikke — måleren viser bare hvor langt fra man var, og den viser sjældent ti.
Grund 2: rækkefølgen er forkert
Det almindeligste. Brættet har flere delmål, og det ene låser det andet: du rydder den række, du kunne se, og lukker samtidig den kolonne, der skulle bruges. Kendetegnet er, at du taber med én eller to enheder tilbage, og at det er forskellige enheder fra gang til gang.
Rettelsen er ikke at spille bedre, men at spille i modsat rækkefølge. Tag delmålet, der ligger sværest til, først, mens hele brættet stadig er til rådighed. Det lette delmål bliver ved med at være let til sidst; det svære gør ikke.
Grund 3: placeringen er overset
Målfelterne ligger et sted, du ikke har kigget. Det lyder banalt, men det sker konstant på brætter, der ikke er rektangler: et enkelt felt bag en afsats, en kolonne der ender halvvejs oppe, et hjørne der kun kan nås fra én side. Fem forsøg går til den midte, hvor der sker mest, mens det afgørende felt sidder yderst.
Testen er hurtig: start runden og lad være med at trække. Tæl målfelterne højt. Kan du pege på dem alle sammen, er det ikke grund 3. Kan du ikke, har du fundet fejlen.
To ting der ligner en grund, men ikke er det
Den første er brikkefordelingen. Mange er overbeviste om, at spillet holder op med at give de farver, der mangler, netop når det gælder. Det kan ikke efterprøves udefra, men det, der faktisk sker, er som regel, at brættet er mindre end tidligere niveauer: færre ruter giver færre brikker og dermed færre tilfældige redninger. Oplevelsen er den samme, uden at nogen regel er ændret.
Den anden er tilbuddet, der dukker op efter tredje tabte forsøg. Det ligner et bevis på, at spillet har skruet op for sværheden for at sælge en pakke. Den enklere forklaring er, at tilbuddet er koblet til antallet af forsøg, ikke til brættet — og tre forsøg er præcis det, der sker, når brætterne bliver længere.
Metoden på et halvt minut
- Læs ikonet ved tælleren. Point, indsamling, rensning, nedfald eller delmål — det bestemmer alt det følgende.
- Tæl målfelterne og peg på dem. Ligger de samlet eller spredt?
- Find kolonnerne med åben bund, hvis noget skal falde.
- Del trækbudgettet med antallet af klynger, du skal åbne. Er tallet under tre, er runden stram og skal spilles i rækkefølge.
- Spil det sværeste delmål først.
Og hvis intet af det hjælper
Så er der to muligheder tilbage, og begge er legitime. Den ene er at bruge et hjælpemiddel, du har liggende — det giver mening, når du står med ét eller to felter tilbage og nul træk, og ikke ellers. Den anden er at lade brættet ligge til i morgen.
Det sidste er ikke et nederlag. Tabte brætter kommer i klynger sidst på en session, når opmærksomheden er brugt op, og det samme bræt er ofte klaret på andet forsøg dagen efter uden at der er ændret noget som helst. Vi har set det ske i alle fire titler, vi følger, og det er den billigste løsning der findes.
Den lange version, med et kapitel per brættype, står i Trækbudgettet.